Peder Severin (P.S.) Krøyer (1851–1909)
Født 23. juli 1851 i Stavanger; død 20. november 1909 i Skagen
Født 1851 i Stavanger, men voksede op i Danmark hos sin biologiske mors søster, Bertha Cecilie Krøyer og dennes mand, marinezoolog og professor Henrik Nikolaj Krøyer, og blev senere adopteret af familien.
Først i 1889 fik han dog dansk statsborgerskab. Krøyer blev uddannet på Kunstakademiet af blandt andre Wilhelm Marstrand og Frederik Vermehren, men blev hurtigt tiltrukket af impressionismen og Det moderne gennembrud, der prægede både litteraturen og malerkunsten i slutningen af 1800-tallet.
En stor inspiration fandt han i Georg Brandes’ teorier og var i en periode kendetegnet ved en stærk social indignation, hvilket blandt andet førte til maleriet “Italienske landsbyhattemagere“, som indbragte ham anerkendelse og priser i både ind- og udland -trods hård kritik fra især hjemlige anmeldere.
Allerede i sin samtid var Krøyer en af Europas bedst betalte malere, og i dag opnår hans malerier stadig rekordpriser, når de kommer på auktion.
Herhjemme er han bedst kendt for malerierne fra Skagen, hvor især “Hip, hip, hurra” og “Sankt Hans Blus på Skagen Strand” står som to af hovedværkerne.
Krøyer blev i 1889 gift med Marie og parret fik datteren Vibeke. I de kommende år blev Krøyer dog stadig hårdere ramt af depression, og da Marie Krøyer i 1902 indleder et forhold til den svenske komponist Hugo Alfven, forværres Krøyers tilstand. I 1905 bliver P.S. og Marie Krøyer skilt.
Den 21. november 1909 dør P.S. Krøyer, 58 år gammel.
Nyeste tilføjelser til online museet

1866 – Henrik Nikolaj Krøyer i sit arbejdsværelse

1906 – Ved kaminilden

1891 – Marie i Ravello

1889 – Interiør med Marie Krøyer

1869 – En passionsblomst

1890 – Abruzzerne

1891 – To Damer i Haven

1908 – Skagen plantage

1877 – Fire Børn ved Frokosten

1873 – Portræt af Otto Diderich Ottesen

1884 – P.S. Krøyer – Oscar Björck

1873 – To siddende fiskere

1886 – Michael Ancher

1903-1904 – Industriens Mænd

1880 – Frokost i Sora

1894 – En Fisker der ryger sin Pibe

1880 – En lille gade i Sora

1879 – Franske arbejdere i hulvej

1893 – Portræt af Julie Reinhard, née Vett





